En masse forskellige mennesker arbejder hos Zylinc, i en masse forskellige funktioner: Administration, salg, marketing, finans, support osv. De fleste af os arbejder dog med softwareudvikling.
Zylinc er altid på udkig efter nye, dygtige medarbejdere. Du kan blive en del af en nyskabende dansk softwarevirksomhed med en international profil og høj vækst. Send din ansøgning til job@zylinc.com.
Vi retter os mod markeder som finans, handel og industri samt den offentlige sektor, og vi udvikler og sælger software til større installationer (5000+ brugere). Det betyder, at performance og skalerbarhed er meget vigtigt, og størsteparten af os er involveret i beslutninger omkring usability og vurderinger af brugerønsker.
Zylinc har en masse dygtige og dynamiske medarbejdere. Vi er både unge og ældre, og vi kommer fra forskellige kulturer. Vi har en åben og uformel atmosfære, og hierarkier er ikke noget, man bemærker. For at arbejde hos Zylinc skal du kunne rumme, at mennesker er forskellige, og du skal kunne løbe stærkt, for vi har travlt!