“Hvilken uge! Gang i Microsoft Intelligent Cloud og Microsoft Intelligent Edge! Og så er der nyt om Teams API og den næste SfB-server; mere om det senere på året, når vi nærmer os certificering. … Tak, Microsoft; vi ses alle sammen til næste år!”
Sådan postede min kollega Hans Ulrik Madsen, Zylincs Director of Channel Management, for nylig fraInspire, Microsofts årlige partnerkonference.
I år blev Inspire, sammen med Microsoft Ready, holdt i Las Vegas, i temperaturer godt over 40° Celcius (udenfor den airconditionerede konferencehal, altså), og konferencens 160 sessioner tiltrak ikke blot Hans Ulrik, men også omkring 35.000 andre.
I hans korte post nævner Hans Ulrik certificering. Lad mig lige uddybe det lidt:
I 2017 blev Zylinc certificeret i Skype for Business 2015. Den certificering har nu medført, at vi er blevet inviteret til at være med i et eksklusivt Microsoft-program, der kan skaffe os endnu flere certificeringer, denne gang i den fremtidige version af Skype for Business OnPremise og Microsoft Teams.
Ligesom sidste år, kommer det til at kræve hårdt arbejde at opnå certificeringerne, men vi agter at klø på, og vi ser frem til inden længe at kunne rådgive jer om den spændende fremtidige version af Skype for Business og Microsoft Teams.