Zylinc blev for nyligt den første danske løsningsleverandør til at blive certificeret i Skype for Business 2015 til Attendant Console og Contact Center.
Microsofts Skype for Business App Certification Program er designet til at tilbyde Microsofts kunder sikkerhed for at tredjepartsløsninger lever op til krav om høj kvalitet og kompatibilitet, når de anvendes sammen med Skype for Business.
Kun produkter der lever op til de specifikationer, som Microsoft angiver i deres Business Certification Program, må bære certificerings-betegnelsen, således at kunderne kan være helt sikre på, at alle Skype for Business App Certified Solutions har bestået krav til kernefunktionalitet, interoperabilitet, performance og skalerbarhed inden for Skype for Business-topologierne.
Jeg spurgte Glenn Jørgensen, Solution Architect his Zylinc, hvad han synes om, at vi er blevet certificeret, og om, hvordan han tror, det kan hjælpe vores partnere og kunder:
“Jeg er meget, meget stolt af certificeringen, som i øvrigt vil gælde lige så længe, vi holder vores løsninger up-to-date og kompatible med Skype for Business-topologierne. Man kan nu finde vores Skype for Business-certificerede løsninger gennem Skype for Business App Catalog, med certificeringsprogrammets logo og det hele, og det er virkeligt noget, der får os til at skille os ud fra masserne,” siger Glenn.
Han fortsætter: “Jeg ved, hvor meget arbejde vores udviklere og testere har lagt i at opnå den stabilitet, interoperabilitet og skalerbarhed der kræves for at komme igennem certificerings-nåleøjet, og jer er så stolt på deres vegne. At blive certificeret er en lang og hård proces, så det er stort for os. Nu er det vigtigt, at vi ikke hviler på laurbærrene, så vi kan beholde vores certificering.”
“Mest af alt …,” siger Glenn, “… er jeg glad på vores partneres og kunders vegne. De har nu sikkerhed, udstedt af Microsoft selv, for at Zylincs certificerede løsninger lever op til Microsofts benhårde kriterier, og for at vores løsninger har bevist, at de har en meget høj kvalitet i forhold til Microsofts kvalitetstests.”