Den 15. september samledes en masse dygtige og engagerede mennesker fra omkring 20 forskellige partnere til Zylinc partner-kickoff 2017 i København.
Deltagerne kunne vælge mellem to formiddags-spor: Et om salg og kundeoplevelsen, og et andet om teknik.
Om eftermiddagen fik partnerne indsigt i strategi, arkitektur, integrationsmuligheder, nye udviklings- og kvalitetssikringsprocesser samt to yderst interessante bruger-cases fra hhv. den offentlige sektor og finanssektoren.
Senere fulgte en havnerundtur med indlagte udfordringer, før det om aftenen var tid til en bedre middag, under og efter hvilken der diskuteredes store og små ting: Fra markedsstrategier og softwarearkitektur til farver på hjælpesider og størrelsen på afkrydsningsfelter.
Det, som jeg nød mest ved kickoff-dagen, var muligheden for at tale helt uformelt med de mange parter-repræsentanter i pauserne og under måltiderne, og al den uforbeholdne feedback de gav mig omkring, hvad de kunne lide, og hvad de forventede af mig og mine Zylinc-kolleger i fremtiden.
Sådan et event er rigtigt godt til at skabe fælles fodslag om, hvor vi vil hen, men det er også glimrende i forhold til at få gode ideer frem i lyset. Her til morgen gennemgik jeg mine noter fra kickoff-dagen, og jeg har en alenlang liste med ideer og forslag, som der venter mig et stort arbejde med at se nærmere på – men det er præcis dét, der gør det så interessant at arbejde hos Zylinc:
Takket være det tætte samarbejde med vores partnere, og vores brugergruppe, har vi den luksus, at vi har umiddelbar adgang til input fra markederne, således at vi hele tiden kan holde trit med brugernes behov.