Operationel statusmonitorering af Zylinc-løsninger, del 4
I denne post (nummer fire af seks i serien), skal vi se nærmere på Windows-services der kører på Zylinc Windows Application Serveren.
Baggrund: Mange organisationer ønsker at kunne monitorere deres kritiske IT- og kommunikationsløsningers performance, så de hurtigt kan tage sig af potentielle problemer, inden alt for mange brugere bliver påvirket. Hvis du arbejder med IT-drift i IT Operations eller en lignende afdeling, er denne blog-serie skrevet til dig. Den beskriver det, du bør vide, hvis du skal overvåge driften af en Zylinc-løsning.
Du bør monitorere nogle relevante Windows-services der kører på Zylinc Windows Application Serveren. Navnene på de services, og stierne til de tilknyttede processer, indeholder versionsnumre, så navnene og stierne ændrer sig, hver gang man opgraderer systemet.
Det betyder så igen, at når I opgraderer jeres Zylinc-system, bliver du også nødt til at revidere de service- og procesnavne, du har sat monitorering op for.
På grund at navnenes og stiernes dynamiske natur, vedligeholder vi ikke en eksakt liste over services og stier, man bør monitorere. I stedet vil jeg vise dig, hvordan du hurtigt og nemt kan udtrække sådan en liste, når du har brug for det:
Services
Navnene på de services, du bør monitorere, begynder alle sammen men zymt_. Du kan bruge sc-kommandoen til at udtrække en liste over services, hvis navne begynder med zymt_.
På Zylinc Application Serveren, åbn en Windows-kommandoprompt.
Kopier den følgende linje, og kør den i kommandoprompten:
sc queryex type= service state= all|find /i "service_name: zymt_">1.bat
Kør derefter denne linje i kommandoprompten:
notepad 1.bat
Et Notepad-vindue åbner. Du kan få listen over services til at se lidt kønnere ud, hvis du erstatter alle instanser af SERVICE_NAME: (bemærk: der skal være et mellemrum efter kolonet) med en tom streng.
Stier
Gør følgende for at udtrække en liste over stier til alle services, hvis navne begynder med zymt_.
Åben en Windows-kommandoprompt, og kør de følgende linjer én efter én i kommandoprompten:
sc queryex type= service state= all|find /i "service_name: zymt_">1.bat
notepad 1.bat
Et Notepad-vindue åbner.
Erstat alle instanser af SERVICE_NAME: (igen med et mellemrum efter kolonet) med sc qc (med et mellemrum efter sc qc).
Tilføj >2 i enden af den første linje.
Tilføj >>2 i enden af alle de øvrige linjer, som i eksemplet her:
Gem, og luk derefter Notepad.
Kør nu følgende tre linjer én efter én i kommadoprompten:
1.bat
find /i "binary_path_name" <2>3.txt
notepad 3.txt
Et Notepaad-vindue åbner, og du kan nu se en liste over stierne til alle service-processerne.
Porte
For at give et godt overblik over de mange forskellige Zylinc-services og -moduler, har vi et Excel-regneark, du kan bruge til at afgøre, hvilke netværksporte du bør monitorere på jeres Zylinc Windows Application server.
Regnearket indeholder alle kendte netværksporte på systemet, og du kan downloade det fra Zylinc unified help. Som sædvanlig: Hvis du ser en tilmeldingsside, når du følger linket, skal du blot udfylde formularen, så giver mine kolleger på Zylincs administrationskontor dig hurtigt adgang.
Næste post i denne serie kommer til at handle om monitorere relevante Tomcat-services. Her er et overblik over de resterende posts i serien:
- Monitorér relevante Tomcat-services på Windows
- Monitorér SQL Server-tilgængelighed