Flere Zylinc-klienter (Zylinc Attendant Console, Contact Center og Service Center) virker med de populære Busylight UC Alpha og UC Omega fra Kuando.
Arbejder du som agent i et kunde- eller borgerservicecenter, og har du en Busylight? Så kan du automatisk få din Busylight til at vise din agentstatus:
Grøn: Ledig
Rød: Optaget
Orange: Standby
Gul: Wrapup (den korte pause, du måske har mellem henvendelser)
Grå: Inaktiv eller ikke tilgængelig
Slukket: Offline
Som agent skal du ikke have din administrator til at sætte noget op for dig, så længe jeres organisation blot bruger en Zylinc-version der understøtter din Busylight (det er Zylinc 6.5u42 eller nyere, hvis din administrator spørger).
Du går bare i gang med at bruge din Busylight. Dog skal du lige huske, at du ikke kan have selve Busylight-appen åben samtidig med, at du arbejder i din Zylinc-klient. Derfor skal du lukke for Busylight-appen, før du logger ind i din Zylinc-klient. Dét er nemt nok:
Klik på Busylight-ikonet i din computers meddelelsesområde (typisk i nederste højre hjørne af din skærm), og vælg Afslut.
Hvis du ikke kan se Busylight-ikonet, er det sikkert fordi nogle af ikonerne er skjulte – det er de også på min computer. I så fald klikker du på Vis skjulte ikoner , og – voilà – dér er Busylight-ikonet:
Morten Müller er Documentation & Localization Manager på Zylincs hovedkontor i Hellerup – og ja, det er hans Busylight, du kan se på billedet i toppen – og nej, det er ikke live video, så vi kan ikke garantere, at Morten er ledig lige nu 😉